Tine Luther
Han vandt DKK’s internationale udstilling i Vejen i juni, han vandt DKK’s internationale udstilling lørdag på Bornholm – og i dag vandt han så i Ballerup. Bubbleton Feel The Spirit hedder den succesfulde puli, ejet af Steen Vonge fra Faxe og opdrættet af Jesper Ravn og Klaus Andersen. Esman, som hunden kaldes til daglig, ligger med 74 point nummer to i konkurrencen om at blive årets hund. Helt i top ligger storpudlen Abica’s Miles Ahead med 96 point. Dagens Best in Show–dommer var Jochen Eberhardt fra Tyskland. Der var knap 3200 hunde tilmeldt Ballerup–udstillingen. Dagens øvrige tre finalister var Nr. 2: samojedhund Cabaka's Kiss The Rain ejet af Gitte Morell og Kim Jensen Nr. 3: Engelsk springer spaniel Sieger's Púre Gold ejet af Birgit Brasch og Kaj Bauer Madsen Nr. 4: ruhåret hønsehund Fredskovs Puls ejet af Søren Nielsen Se flere resultater på hundeweb (du finder link under billedet til højre).