Nyt norsk luksushotel fokuserer på hunde

15-01-2013 13:41
Hunde er ikke velkomne på alle hoteller - men på Oslos nye luksushotel sætter man en stor ære i at tilbyde hunde et skønt ophold sammen med deres ejere.
Copyright Hunden.dk
dyrebar.no fortæller om det nye luksushotel, der i den grad byder hunde velkomne. Se mere via linket under billedet. (Screendump fra dyrebar.no)

På mange hoteller er hunde ikke specielt velkomne gæster, men på Oslos nye luksushotel The Thief ser man anderledes på sagen. Her skal hunde have den samme service som mennesker. – Når man inviterer mennesker, siger man ikke ”Du må ikke få en kop kaffe”. Sådan skal det heller ikke være for gæster med hund. Folk er glade for deres kæledyr, og her skal de blive taget godt imod. Vi tager servicen et skridt videre, siger hoteldirektør direktør Majewski. VID På det nye luksushotel har man indført begrebet VID, som står for Very Important Dog. Og hunde på The Thief får i den grad VID–behandling. Ved ankomst får de en pakke bestående af seng, legetøj, mad og rengøringsprodukter. Sidstnævnte er nu nok møntet på ejeren… Filosofien er, at hundeejere ikke skal tænke på at medbringe noget som helst til hunden. Hotellet har alt, den får brug for. Og produkterne er endda testet, idet den engelske bulldog Thelma afprøver alt, inden det bliver godkendt til brug på hotellet. Ingen forskelsbehandling Hotellet sætter en ære i ikke at forskelsbehandle 2– og 4–benede. Når personalet reder senge, og lægger et stykke konfekt på puden – ja, så bliver der også anbragt en godbid på hundens seng. Skal hundeejere ud, hvor de ikke kan have deres pelsven med, ja så kan de – ligesom man bestiller en barnepige – også bestille en hunde–sitter. Se mere via linket under billedet til højre. Kilde: dyrebar.no

Links

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout