Ny bog om hundevenlig ferie

07-05-2011 09:00
Oplev Danmarks seværdigheder i snudehøjde! Find inspiration i bogen ”Ferie på 4 poter”
Copyright Hunden.dk

Torsdag d. 5 maj udkom en ny - og anderledes - bog på Forlaget Tro-fast. Det drejer sig om en ferieguide, skrevet af den berømte forfatter Maria Helleberg, som især er kendt for sine fantastiske, historiske romaner. På sine mange forfatterturnéer og researchrejser - sammen med sin westi, Holger - har hun samlet inspiration til bogen, hvor man - ud over malende beskrivelser af en række hundevenlige seværdigheder og hoteller i Danmark - også får informationer om, hvordan man finder derhen, hvornår der er åbent, og hvad reglerne for hunden er. Man mærker det historiske vingesus, når Maria Helleberg på sin sædvanlige, veloplagte måde fortæller om historien og menneskene bag de ofte meget gamle bygninger og haver, samt humoren og kærligheden til hunden, når hun fortæller små anekdoter om Holgers oplevelser i diverse dyreparker og middelalderborge. Bogen kan bestilles på www.tro-fast.dk (link under fotoet til højre) og koster 250 kr

Links

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout