Når hanhunde bestiger hinanden

10-02-2013 08:28

Maja Golles

- homoseksualitet blandt hunde?
Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock

Er det et tegn på homoseksualitet, når hanhunde bestiger hinanden? Sådan lød spørgsmålet fra en lytter af P3’s radioprogram ”Sara og David”. De to værter lod spørgsmålet gå videre til DKK’s adfærdskonsulent, Lise Lotte Christensen, og hun fortæller bl.a., at der er forsket en hel del i homoseksuel adfærd hos dyr, men at der ikke er entydige konklusioner. - Vi ser det blandt andet hos svaner, delfiner, aber og hunde, men vi ved ikke, hvad der driver værket. Vi ved ikke, om det er følelsesmæssigt eller lystbetonet, lyder det. For hundes vedkommende kan forskellige forhold motivere en hanhund til at bestige en kønsfælle. - Hunde af samme køn bestiger hinanden, og det har ikke noget med seksualitet at gøre. Det kan handle om dominans, og det kan være hunden, der bliver forvirret af duftbilledet, hvis hanhunden lige har været sammen med en tæve i løbetid, fortæller Lise Lotte Christensen. Bl.a. kan der også være tale om unghunde, der gerne vil øve sig – eller en overspringshandling i situationer, hvor hanhunden ikke helt ved, hvad han skal stille op. Lise Lotte oplyser til radioprogrammet, at der kun sjældent sker penetration, når hanhunde bestiger hinanden. Kilde: dr.dk/p3

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout