Tine Luther
TrygFonden Besøgshunde har netop fået 69 nye firbenede medlemmer. I løbet af den seneste uge har hundeejere og deres hunde i hele landet været til optagelsesprøve til besøgshundeordningen, og ud af de i alt 116 hunde, der blev vurderet, blev 69 af dem godkendt. Besøgshundeordningen har næsten 400 tilmeldte plejecentre - Vi oplever en stor interesse for besøgshundene. Siden vi gjorde ordningen landsdækkende i 2013, er antallet af plejecentre, der gerne vil have besøgshunde, steget fra 91 til 379. Derfor har vi netop optaget nye hunde til korpset, og vi er meget glade for alle de hundeejere, som gerne vil være med og give beboerne på plejecentrene en opmuntrende oplevelse, siger Galina Plesner, projektleder og adfærdsbiolog i TrygFonden. Ordningen udvides til andre institutioner - Som noget nyt blev hundeejerne og hundene også vurderet i forhold til at besøge andre institutioner, fx bosteder for voksne handicappede, hospicer og børneafdelinger. Vi åbner op for den type besøg i 2015, og dermed har hundeejerne mulighed for at besøge flere forskellige grupper af mennesker, som hver især har glæde af at være sammen med besøgshunde. I dag er der i alt 563 godkendt hunde i TrygFonden Besøgshunde. Kilde: TrygFonden