I en baggård på fjerde sal, så langt inde i det midterste af København, at man næsten kan snuse rådhuspandekagerne mod vest og høre politikernes dybe suk i Folketingssalen mod øst, bor Pet PR. Eller det vil sige, at her bor også Promote it, som er et pressebureau for kultur i alle afskygninger. Men nu udvider kvinderne bag Promote It med noget helt nyt.
– Vi starter nu Pet PR, der skal være kæledyrenes talerør, lyder det fra Lisbeth Beyer Mogensen, der sammen med Mettelise Larsen har kørt Promote it siden 2006.
Pet PR går i luften i dag, men hvad er det egentlig, dyrene kan bruge deres nye talerør til?
– Der sker så meget rundt i kæledyrenes verden. Den er fyldt med energiske ildsjæle, som har fået en god ide til kæledyr. Dem vil vi hjælpe. Vi vil fortælle deres historie og sørge for, at netop deres historie kommer ud i de danske medier, fortæller Mettelise Larsen.
– Vores arbejde består af, at vi skriver pressemeddelelser, vinkler og målretter historien til de enkelte medier, kontakter pressen og koordinerer interviews og indslag. At vi eksekverer presseaktiviteter fra A-Z. Vores ønske her er, at vores kunder får frigivet tid til at fokusere endnu mere på deres business og deres arbejde for dyrene, fortsætter Lisbeth Beyer Mogensen.
Den firbenede inspiration
Nede fra gulvet lyder flere grynt. Først lader man som om, man ikke hører dem, men efter noget tid bliver de meget insisterende. Gryntene kommer fra en helt særlig medarbejder, som også har inspireret Mettelise og Lisbeth til den nye gren af deres virksomhed - og til Pet PRs logo. Det er Dicte, der traver rundt på gulvet. Dicte er en beagle, og hun fungerer som kontorhund på stedet.
– Hun har jo faktisk været en icebreaker mange gange, fordi folk har reageret på, at hun er her. Og langt de fleste har selvfølgelig reageret positivt, og vi har kun enkelte gange måtte lukke hende ind i et andet rum på kontoret, fordi vi havde møde med en, der ikke var begejstret for hunde, fortæller Mettelise Larsen.
– Ja og så er hun jo også en af vores mange veje ind i hele kæledyrsverdenen. Jeg har haft Dicte, siden hun var 4,5 år, og før hende havde jeg Eddie og Orson. Så jeg har jo oplevet rigtig mange af de ting, som hundeejere oplever. Derudover har man også bare automatisk fingeren på pulsen omkring, hvad der aktuelt rører sig i ”livet med hund”, for på mine gåture med Dicte møder jeg hver dag andre hundemennesker, jeg får en snak med, fortsætter Lisbeth Beyer Mogensen.
Den gode ide
Erfaringen med Dicte tæller naturligvis rigtig højt hos de to iderige kvinder, men de har også allerede hjulpet flere i kæledyrsverdenen med at komme ud i den brede offentlighed. Samarbejder med blandt andre HundeTV, som du måske kender fra Go’ Morgen Danmark, DogCoach, Dogley, Siccaro, Ditte Young, DogDays, Bullerbox og Hillerød Horseshow har sammen med erfaringen fra kulturverdenen, vist dem hvilken vej, de skal gå, for at få dyrehistorierne ud til offentligheden.
– Vi har haft og har stadig rigtig gode samarbejder med flere inden for kæledyrsverdenen, og vi oplever generelt en stor tilfredshed med vores arbejde. Jeg tror, det skyldes, at folk oplever, der bliver lyttet til dem, og så har vi en tendens til at finde nogle historier, som andre måske ikke lige ser, lyder det fra Mettelise Larsen.
Men hvem er det så, der kan gøre brug af Pet PR, er det stueopdrætteren, der gerne vil have sine hvalpe i Go’ Morgen Danmark?
– Vi henvender os til folk og firmaer, der har fået en god ide, har udviklet et spændende produkt eller gør en indsats for at fremme det gode dyreliv. Det kan være i alt fra træning til foderprodukter, bøger, messer og ting, der gør livet nemmere for kæledyrsejere. Mange ved måske slet ikke, at de går og gemmer på en rigtig god historie, som andre kan få gavn af at kende til. Det skal de ikke være bekymrede for. Har de den gode ide, har de også en historie, og den skal vi nok finde, siger Lisbeth Beyer Mogensen.
– Ja og så skal man vide, at vi både arbejder med aviser, magasiner, tv og radio og så når vi ud både landsdækkende, regionalt og lokalt. Fra TV2 Nyhederne til Thisted Dagblad, supplerer Mettelise Larsen.
Gennem hele deres arbejde med både Pet PR og Promote it er der en klar linje, som de to kvinder holder fast i, og som de aldrig går på kompromis med.
– Vi har et etisk kompas, der altid vinder over alt andet. Vi vil sikre den gode kvalitet, så det er altså ikke håbløst forældede træningsmetoder, som bliver promoveret hos os. Vi gør rigtig meget ud af at researche på tingene, og kan vi ikke stå inde for et produkt eller nogle metoder, så er der ingen penge i verden, der kan få os til at promovere dette, siger Lisbeth Beyer Mogensen.
Sol, frost og fællesskab prægede K9 Biathlon for alles nytårsløb i Bevtoft, hvor et lille format og stor ordentlighed satte rammen om starten på et nyt kapitel.
Hunde er mestre i at aflæse tidens gang gennem deres faste rutiner og kroppens indre rytmer. Deres komiske præcision er ikke bare praktisk, men et tegn på den tryghed og struktur, som hverdagen giver dem.
Uanset om du er på udkig efter den race, der passer bedst til dit liv, eller du leder efter en ny hundesport at prøve, byder weekenden, trods den forestående jul, på flere muligheder.
I samarbejde med tv-vært og dyreelsker, Puk Elgård, leder Agria Dyreforsikring over de næste par uger efter hunde, heste, katte, kaniner og andre dygtige kæledyr, der gør en helt særlig forskel
En nordjysk jæger er blevet sigtet efter at have brugt stødhalsbånd til at opdrage sin hund
Lørdag d. 25. august var en dag vi havde ventet på med spænding og glæde. Der var det nemlig tid til K9-biathlon i de skønne omgivelser ved Vilhelmsborg. Et arrangement af Lilleskov Slot som blev lavet ifm. DKKs Hund i fokus
Hunde, fællesskab og mangfoldighed mødes på Ledreborg Slot og i Svendborg
Førstehjælp til hunde får muligvis ikke ret mange genkendende klokker til at ringe. Ikke desto minde er det dog vigtigt at kunne førstehjælp som hundeejer, så man er forberedt bedst muligt, hvis en ulykke indtræffer
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Hvis sneen begynder at dale, kan nogle hundeejere opleve at hunden spiser af sneen – og det kan give dårlig mave. Vi ser nærmere på hvad der sker
Rygterne siger, at kulden snart rammer Danmark igen. Hvordan er det nu lige med at lufte hund i kulde
På Rold Gl. Kro, også kendt som "Hundekroen", blev årsskiftet fejret med manér, og her var de firbenede familiemedlemmer hjerteligt velkomne. Over 30 hunde og deres familier deltog i en aften fyldt med fællesskab, der bød på alt fra agility til tre-retters menu og levende musik.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
I morgen den 3. januar løber K9 Biathlon for alle for første gang under ny konstellation. Et lille og intimt nytårsløb i Bevtoft, hvor der er tid, ro og plads til både hunde og mennesker.