Anne Kristine Tollestrup
Der bliver i den grad satset målrettet mod familier med børn og unge, når Danmarks Jægerforbund inviterer indenfor i jægernes verden på Roskilde Dyrskue. Traditionen tro laver jagthundene igen i år opvisning på det velbesøgte Roskilde Dyrskue. Temaet vil være ”jægerens naturlige følgesvend og bedste ven”. Der kommer også jagthorngrupper og spiller koncert ved jægerforbundets stand. Prøv en masse selv Der vil være masser af aktiviteter i jægerforbundets telt på pladsen. Du kan blandt andet prøve kræfter med jagt og natur i alt lige fra skydebaner til kreative hyggeaktiviteter. Der vil være skydebane i teltet for børn helt ned til børnehavealderen, som kan få lov til at teste forskellige former for skydning. Udenfor vil der være skydebane for større børn og forældre. Her er det muligt at prøve at skyde med jagtbuer og luftgevær under kyndig vejledning af de udannede instruktører på standen. Teltet rummer også en jagtbiograf, hvor det er muligt at se spændende film, ligesom børnene kan male flotte dyremotiver, bygge fuglekasser og lære om ”vejen til jagttegnet”. Se mere om Roskilde Dyrskue på linket til højre Kilde: jaegerforbundet.dk