Internathund adopterer sin bedste vens hvalpe

14-10-2016 10:43

Kasper Larsson

Hunden Lily Rose blev reddet fra Fulton County Animal Services i Georgia. Hun var i en forfærdelig forfatning og havde skab, hjerteorm – og så var hun drægtig

Rescue Dogs Rock NYC fik nys om den stakkels Lily Rose via en video, der blev taget ved Fulton County Animal Services. Så snart de fandt ud af, at hun var gravid, vidste de, at hun skulle reddes fra stedet. Rescue Dogs Rock NYC fik hurtigt arrangeret transport, og Lily Rose blev fragtet til en dyrlæge i Maryland. Kort tid efter Lily Rose ankom til dyrlægen, gik hun i fødsel. Men noget var ikke, som det burde være. Af en eller anden grund ville hvalpene ikke fødes. Røntgenbillederne viste, at hvalpene bevægede sig rundt og var klar til at blive født. Men som tiden gik, og Lily Rose blev mere og mere ukomfortabel, blev dyrlægerne nødt til at skride til handling. Dyrlægerne vidste, at et kejsersnit var et risikabelt indgreb, men på dette tidspunkt var det deres eneste mulighed. Efter strabadserne var overstået, havde Lily Rose fået otte smukke og sunde hvalpe. Desværre overlevede hun ikke selv indgrebet, og fik aldrig sine hvalpe at se. – Det var en følelsesmæssig rutsjebane at vide, at moderen var død, og samtidig prøve at redde hendes otte små hvalpe, skriver Rescue Dogs Rock NYC på deres Facebookside. Alle der kendte Lily Rose var knuste over at skulle sige farvel, men de var fast besluttet på at give hendes hvalpe det liv, hun ville have ønsket for dem. – Vi vil aldrig glemme denne glade, smilende pige. Men alt vi kan gøre for at ære hende nu, er at kæmpe for hendes hvalpe, skrev organisationen og følger op: Vi lover dig Lily Rose, vi vil flytte bjerge for dem, lige som vi gjorde for dig. Efter Lily Rose døde, havde hendes hvalpe desperat brug for en mor. Heldigvis var en af Lily Roses venner mere end villig til at tage sig af dem. Pocahontas blev reddet fra en oversvømmet kælder af Rescue Dogs Rock NYC. Hun havde også selv lige født, og var stadig hos dyrlægen i Maryland, da Lily Rose ankom. Parret mødtes og hyggede sig sammen, inden Lily Rose omkom, og siden Pocahontas’ hvalpe var ved at blive vænnet fra, overtog hun opgaven at passe på Lily Roses otte små hvalpe. At tage sig af 16 hvalpe i alt ville for de fleste være en stor omgang – men det har ikke rørt Pocahontas. Hun har været en fantastisk mor for både hendes egne og Lily Roses hvalpe, der alle er sunde har det godt. Kilde: Thedodo.com

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout