Bjarke Kirkegaard Nielsen
Året er ved at gå på hæld, og sikke et fantastisk hundeår det har været. Fra i morgen og en uge frem udkommer den sidste udgave af HUNDEN i 2019, og det kan du sagtens glæde dig til.
For som sædvanlig får du gode hundehistorier til at varme dig på i den kolde tid. Du kan for eksempel læse om nogle danskere, der rejste til Sverige med deres hunde for at finde trøfler, og så kan du læse om alle de spændende ting, der foregik under årets sidste internationale udstilling i Herning.
Læs blandt andet om årets politihund, de store vindere og et fabelagtigt år i juniorhandlingen.
Du får også et længere portræt af Årets Opdrætter, som jo blev Cabaka og Gitte Morell.
Og så har vi i serien om de unge hundemennesker mødt 10-årige Marius, som går til Schweiss. Han er en rigtig dygtig hundefører.
Du kan også glæde dig til at se, hvilket billede, vi har valgt som Årets Foto, og så har vi en ekstra lille godbid på bagerste side, hvor Lise Lotte Christensen i den grad har fået lov at folde sine kreative evner ud i en klumme. Som mange måske ved, har hun deltaget i DR-programmet Øen. Naturligvis kan hun ikke det, uden at tænke hunde ind i oplevelse.
Derudover får du naturligvis reportager fra diverse begivenheder.
Med årets sidste blad, vil vi gerne ønske vore dejlige læsere god jul og godt nytår, og så glæder vi os til endnu et godt år i 2020.
Indtil da kan du følge med på hunden.dk, som naturligvis ikke sådan går og holder fri