Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Mere end en lang gåtur
En hund kan godt være fysisk træt uden at være mentalt tilfreds. Den kan have gået langt, løbet stærkt eller leget vildt og alligevel mangle den del af dagen, hvor den får lov til at undersøge, tænke og bruge sig selv på en mere koncentreret måde.
Det betyder ikke, at motion ikke er vigtig. Gåture, bevægelse og frisk luft er en stor del af et godt hundeliv. Men en tur rundt om blokken i kort line giver ikke nødvendigvis hunden ret meget at arbejde med, hvis den hele tiden bliver trukket videre fra de lugte, lyde og små spor, der faktisk interesserer den.
Når næsen får lov at arbejde
En snusetur kan se langsom ud for os. Hunden stopper, snuser, går to meter, stopper igen og bruger længe på en plet i græsset, som mennesket ikke kan se noget som helst interessant ved.
Men for hunden kan netop den plet være fuld af information. Hvilke hunde har været her? Er der gået en kat forbi? Hvad er nyt siden i går? Hvem har sat spor i området?
Når hunden får tid til at bruge næsen, arbejder den mentalt. Derfor kan en kortere tur med god snusetid nogle gange give mere ro end en længere tur, hvor hunden mest skal følge menneskets tempo. Det handler ikke om, at alle gåture skal foregå i sneglefart, men om at der gerne må være plads til begge dele: bevægelse og undersøgelse.
Det samme princip kan man tage med hjem.
Maden kan bruges på flere måder
Mange hunde får deres foder i en skål og er færdige efter få minutter. Det er nemt, men det er ikke særlig meget arbejde for en art, der er bygget til at søge, undersøge og bruge næsen.
En del af måltidet kan i stedet spredes i græsset, gemmes i et håndklæde, lægges i en papkasse med krøllet papir eller bruges i små søgeøvelser på gulvet. Så får hunden stadig sin mad, men den får også en opgave.
Det behøver ikke være pænt eller avanceret. Faktisk er nogle af de bedste aktiviteter dem, der kan laves på to minutter med det, man allerede har i huset. En gammel æggebakke, et håndklæde, lidt foder i haven eller en håndfuld godbidder gemt i stuen kan være nok.
Det vigtige er bare, at foderet tæller med i dagens samlede mængde. Mental stimulering skal ikke snige sig ind som ekstra kalorier oven på alt det andet.
Træning er også hovedarbejde
Mental stimulering er ikke kun søg og aktivitetslegetøj. Træning er en af de mest oplagte måder at bruge hundens hoved på, fordi hunden både skal lytte, vælge, prøve sig frem og samarbejde.
Det kan være helt almindelige øvelser som kontakt, indkald, ro på tæppe, gå pænt i snor eller at vente ved døren. Det kan også være tricks, nose work, rally, lydighed, agility, hoopers eller spor, hvis man har lyst til at gå den vej.
Man behøver ikke træne længe. Mange hunde får mere ud af fem gode minutter end af en halv time, hvor både hund og menneske ender med at blive trætte i hovedet. Især hvalpe, unghunde og sensitive hunde kan hurtigt blive fyldt op.
Ro hører med
En hund, der hele tiden bliver aktiveret, bliver ikke nødvendigvis mere tilfreds. Nogle hunde bliver i stedet mere urolige, mere krævende og dårligere til at falde til ro.
Det kan være lidt snydende. En overstimuleret hund kan ligne en hund, der har brug for mere. Den piver, følger efter, finder på ting, bider i noget eller virker rastløs. Men nogle gange er det ikke mere aktivitet, den mangler. Det er hjælp til at lande.
Derfor hænger mental stimulering og hvile sammen. Hunden skal have noget at bruge hovedet på, men den skal også have mulighed for at være færdig bagefter. En god snusetur, et lille fodersøg eller et kort træningspas bør gerne ende med, at hunden kan falde ned igen, ikke med at den bliver kørt længere op.
Hvis aktiviteten altid skaber mere uro, kan den være for svær, for vild, for lang eller forkert for netop den hund.
Det skal passe til hunden
Mental stimulering ser ikke ens ud for alle. En retriever kan elske at bære og hente. En terrier kan være lykkelig over at søge og undersøge. En hyrdehund kan trives med samarbejde og præcision. En seniorhund kan få masser ud af rolige næseopgaver, hvor kroppen ikke belastes for meget.
Men race forklarer ikke alt. Alder, helbred, erfaring, personlighed og dagsform betyder mindst lige så meget. Nogle hunde elsker problemløsning. Andre bliver frustrerede, hvis opgaven er for svær. Nogle vil gerne træne tricks. Andre vil hellere have god tid til at snuse på en ny rute.
Man kan ofte se det på hunden. Bliver den nysgerrig? Arbejder den koncentreret? Kan den slippe opgaven igen? Finder den ro bagefter?
Så er man som regel på rette spor.
Små ting er nok
Mental stimulering behøver ikke blive endnu et projekt i en travl hverdag. Det kan ligge i de små ændringer, man alligevel kan lave.
Lad hunden snuse lidt længere. Gem noget af morgenmaden. Gå en anden vej. Lav tre minutters kontakttræning. Læg et par godbidder i et håndklæde. Lad hunden undersøge en ny bænk, en ny sti eller en ny lugt i sit eget tempo.
Mental stimulering kan nemlig, med lidt kreativt tænkning, i høj grad flettes ind i hverdagen.
