Hunden.dk vil hjælpe med at finde forsvundne hunde

02-08-2019 15:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I et nyt tiltag vil vi på hunden.dk nu hjælpe vores læsere med at finde hunde, der er blevet væk på den ene eller den anden måde

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Næsten dagligt støder man på nye opslag på Facebook eller andre sociale medier, hvor ulykkelige mennesker efterlyser en hund, der enten er blevet stjålet eller er løbet væk. 

Men hvor går man hen, hvis man vil have et overblik over forsvundne hunde, og hvem kontakter man, hvis man gerne vil ud til så mange mennesker som muligt?

Fremover kan du kontakte hunden.dk.

Vi vil nemlig være det sted, hvor man kan se, hvilke hunde der er forsvundet, og hvor man kan efterlyse sin egen hund. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Helt konkret vil vi lave et interaktivt danmarkskort, hvor man så kan gå ind og se hver enkelt sag. Men det kræver naturligvis, at I er klar på at hjælpe os. For vi har ikke mulighed for dagligt at gå hele nettet igennem for forsvundne hunde. 

Derfor bedes man sende en mail til bkn@wiegaarden.dk. Mailen skal indeholde følgende:

  1. Billede af hunden
  2. Hundens navn
  3. Beskrivelse af hunden
  4. Hvor den er forsvundet fra
  5. Hvornår den er forsvundet
  6. Evt. kontaktoplysninger

Så vil disse oplysninger fremgå på vores kort. 

Da vi lige skal i gang, venter vi til der er kommet gang i mailen med at offentliggøre kortet, men så snart vi har hunde nok, kommer kortet online og så bliver det opdateret hver gang, der kommer en ny efterlysning. 

Vi glæder os til at komme i gang, og vi håber naturligvis, at dette tiltag kan hjælpe mange mennesker, og at vi sammen får en masse hunde tilbage til deres ejere 

Info

Skriv til

Bkn@wiegaarden.dk

Mail skal indeholde

- Billede
- Hundens navn
- Beskrivelse af hunden
- Hvor forsvandt hunden fra
- Hvornår forsvandt hunden
- Evt. kontaktoplysninger
Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout