hunden.dk ønsker godt nytår - også til hundene!

30-12-2013 08:45
hunden.dk ønsker alle to– og firebenede et godt nytår – og bringer her nogle råd til, hvordan hunden hjælpes gennem de bragende festligheder.
Copyright Hunden.dk

Mange hunde er utrygge nytårsaften, og det skal vi hundeejere selvfølgelig tage hensyn til. Det er en god idé at planlægge nytårsaften så fornuftigt som muligt: Sørg for at hunden kommer ud, gerne tidligt om dagen og får brugt sig, ikke bare fysisk men også mentalt. Giv den godt med motion og nogle mentale opgaver. Den skal være aktiveret godt, så den ikke har brug for at komme ud på andet end en kort luftetur i løbet af eftermiddagen eller tidligt på aftenen. • Giv hunden masser af motion og nogle mentale opgaver i løbet af dagen, så den er ”brugt” og kun behøver at komme ud på en kort luftetur først på aftenen. • Lad aldrig hunden være alene nytårsaften – heller ikke selvom den er behandlet med et beroligende middel. • Begræns skyderiet hjemme (både hvad bordbomber og raketter angår) • Lad hunden blive inde, hvis I skal fyre fyrværkeri af – og lad en person blive inde hos den. • Fyr ikke skyts af nær huset – og bed evt. naboer om at tage hensyn til hunden, når de skyder nytåret ind. • Træk gardinerne for, hvis hunden er bange for glimtene fra fyrværkeriet. • Skab ”almindelig støj” med fjernsyn eller radio, der kan tage toppen af fyrværkerilyden. • Ynk ikke en bange hund – det kan forstærke angsten. Støt den, tal med den, nus den – det kan virke beroligende. HUSK hvis din hund bliver bange nytårsaften, så skal du allerede tidligt i det nye år begynde at træne den til næste nytår, f.eks. med lyd–cd’er (eksempelvis ”Sounds Scary” som kan købes i DKK’s Shop på www.dkk.dk). Overvej også muligheden for at tilbringe nytårsaften et afsides og fredeligt sted.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout