Hunde ville vælge klassisk

30-03-2018 15:20

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Komponist har lavet et stykke musik til hunde, som beviser, at klassisk musik beroliger hunde

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Klassisk musik har en beroligende effekt på mennesker, og nu viser det sig, at samme effekt kan ses hos hunde.

Komponisten Iain Jackson har komponeret et stykke klassisk musik, som blev testet på en gruppe hunde, og resultatet var tydeligt. I gennemsnit faldt hundenes hjerteslag med 22 procent. Nogle af hundene faldt endda i søvn og flere af hundeejerne havde efter sigende også et helt roligt udtryk i blikket efter at have hørt musikken. Det skriver The Mirror.

Værket, som har fået titlen, A Dog’s Tale, fortæller historien om en hund fra hvalp til senior.

– Musikken skulle repræsentere hundens natur og dens personlighed, men på sammen tid skulle den også hylde det fællesskab vi som mennesker har med hunden, fortæller Iain Jackson til The Mirror.

Med til testen af musikken var også en dyrlæge, som skulle notere hundenes reaktion på musikken, og hun havde faktisk forventet, at alt det nye, hundene ville blive introduceret til, ville skabe utryghed og uro, men hun blev overrasket.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Resultatet var lige modsat. Hundene faldt hurtigt til ro og mange af dem faldt i søvn. At se et fald på 22 procent i hjerteslag var i virkeligheden meget overraskende, lyder det fra dyrlægen Kellie Ceccarelli, der fortsætter:

– En af de bedste ting for mig var den effekt musikken havde på både hund og ejer sammen. Det så nærmest ud som om musikken styrkede deres fællesskab. Det var en virkelig emotionel oplevelse.

Er du blevet nysgerrig på musikken, så kan du høre den her

Ellers har vi lavet en lille playliste med 10 klassiske stykker musik, som uden tvivl også vil få din hund til at slappe af. Den kan du finde herunder:

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout