Tine Luther
Hvis man ønsker at afskrække indbrudstyve, tæller hunden høj på listen over præventive tiltag. Desuden nævnes alarm, gitter samt nysgerrige mennesker omkring boligen. Sådan noget som udendørs belysning omkring afsidesliggende huse afskrækker ikke – det kan tvært i mod være en hjælp for tyvene. Når tyvene udvælger sig indbrudsemner, kigger de ifølge undersøgelsen bl.a. efter, hvilken vedligeholdelsesstand, boligen er i, om der ses dyre genstande – og hvis boligejerne er hjemme, om der holder en dyr bil i indkørslen. I Danmark blev der sidste år begået cirka 14.000 indbrud. Halvdelen af alle indbrud sker mellem kl. 8.00 og 16.00 og en tredjedel mellem kl. 16. og 24.00. De fleste indbrud begås fra den 10. til den 27. i måneden, og tyvenes favoritdag er fredag efterfulgt af lørdag. Kilde: jp.dk