Hund holdt hornet i bund

13-03-2014 13:25
En tilsyneladende meget utålmodig boxer blev træt af at vente i bilen – til stor morskab for forbipasserende holdt den hornet i bund i lang, lang tid. Se optagelser af episoden via linket i denne nyhed.
Copyright Hunden.dk
Modelfoto: Shutterstock

Da den 18 måneder gamle boxertæve Ferns ejere, Graham og Fiona Haddow, Skotland, besøgte et galleri, udspillede der sig en temmelig speciel scene. Kort efter at parret havde forladt bilen, sprang Fern om på førersædet og satte sin pote på hornet. Graham Haddow, 58, fortæller til Daily Mail: "Jeg kom ud fra galleriet efter cirka 20 minutter og så ned ad gaden og fik øje på en flok mennesker, der stod omkring min bil. Jeg begyndte at løbe, fordi jeg var bekymret for, at der var sket noget med Fern. Da Graham Haddow kom nærmere bilen, opdagede han, at folk pegede, grinede og tog billeder af Fern med poten på hornet. En ung mand kunne fortælle, at hun havde dyttet i omkring et kvarter. Det sker jævnligt, at Fern springer om på førersædet, når hun er alene i bilen – men hun har aldrig før brugt hornet… SE BILLEDER OG VIDEOOPTAGELSE AF DEN DYTTENDE BOXER VIA LINKET UNDER BILLEDET TIL HØJRE Kilde: dailymail.co.uk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout