Hund er død af at drikke algeholdigt havvand

29-07-2013 09:52
En hund er død efter, at den havde drukket havvand fyldt med alger. Det skete ved Bornholm – men algerne spreder sig også i andre dele af landet.
Copyright Hunden.dk
Tager du hunden med til vandet - så vær opmærksom på, om sommervejret har medført en bestand af giftige alger. Du kan evt. følge med på DMI's algekort via linket nedenfor. (Foto: Shutterstock)

Det bornholmske badevand er grundet det gode sommervejr plaget af giftige alger, og det kostede i forgårs en hund livet. Den havde drukket af vandet ved Melsted syd for Gudhjem. I timerne efter svulmede dens mave op, og den fik det dårligere og dårligere for til sidst at miste livet. Følg med på dmi.dk Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er algerne ved at sprede sig til andre dele af landet, og de er allerede i farvandet omkring Lolland. Sol og varme giver algerne gode vækstbetingelser, mens regn og blæst får dem til at synke til bunds. På DMI’s hjemmeside kan du følge med i algeudviklingen via et specielt algekort: Se algekort - klik her Gode råd ift. alger • Bad aldrig, hvis vandet er så uklart, at du ikke kan se dine egne tæer, når du vader ud, eller hvis vandet er grumset af fnug eller striber. • Bad ikke i bræmmer af sammenskyllede alger og lad ikke børn lege eller soppe i alger, der er skyllet op på strandbredden. • Lad ikke børn eller dyr drikke af algeholdigt vand • Lad ikke hunde svømme i algeholdigt vand Kilder: dagens.dk o g Herning Kommune

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout