Hund død af stød

05-12-2012 12:39
En hund fra Randers tissede på lygtepæl og fik så meget strøm gennem sig, at den døde.
Copyright Hunden.dk

Da en 76-årig kvinde mandag aften var ude at lufte sin hund i Randers, tissede hunde op ad en lygtepæl på Hadsundvej i Randers. En fejl i pælen bevirkede, at hunden fik sendt en ordentlig dosis strøm gennem kroppen og omkom på stedet. Ejeren fik selv et mindre stød og var naturligvis mere end almindeligt rystet over hændelsen. En forbipasserende mand så kvinden bære sin døde hund væk fra lygtepælen og kontaktede politiet. Efterfølgende kunne en tekniker måle 110 volt på lygtepælens overflade samt en kraftig varmeudvikling. Pælen blev sikret, hvorefter Randers Kommune modtog en fejlmelding på den. Det viste sig, at en hvalp tidligere havde tisset på samme lygtepæl, men den overlevede grundet sin unge alder. Kommunen beklager I går beklagede Randers Kommune episoden. Sektionsleder i Veje og Trafik i Randers Kommune Lars Bolander fortalte, at han har talt med hundens ejer og har aftale om at gøre det igen, samt at det ligger kommunen på sinde, at hun kommer godt videre. Episoden er sket som følge af et nærmest usandsynligt sammenfald af uheldige omstændigheder. Lygtepælen blev strømførende, fordi en spole i den var brændt af og samtidig brændte en ledning over. Denne ledning kom desværre i kontakt med selve lygtepælen og førte strøm over i den. Alle lygtepæle i det pågældende område er blevet tjekket, og kommunen forsikrer, at man ikke skal være nervøs for at røre lygtepælene eller lufte sin hund i området. Kilde: fyens.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout