Det er uomtvisteligt, at der eksisterer et helt specielt bånd mellem politibetjente og deres firbenede partner. Da sergent Michael Spitaleri fra Clearwater, Florida, skulle sige farvel til sin tjenestehund igennem seks år, besluttede han sig for at skrive et brev til den. Major, en schæferhund, arbejde til dagligt tæt sammen med Spitaleri, og de to knoklede for at holde hinanden uden for fare. Da Major trak sig tilbage fra en hård karriere, flyttede han ind hos Spitaleri som hyggehund. Men med tiden begynde Majors helbred at forværres, hvilket tvang Spitaleri til at gøre Major én sidste tjeneste; at give Major fred. Dette er brevet, som sergent Michael Spitaleri skrev til sin hund, efter dens død: Til min trofaste partner I dag har været den sværeste dag i min karriere. Jeg traf en beslutning om at ende din smerte og lidelse, men det smerter mig inderligt – langt mere end jeg nogensinde regnede med. Jeg savner dig allerede min ven. Jeg lærte hurtigt, at min første vurdering af dig var forkert. Du beviste dit værd for mig gang på gang. Din villighed til at gøre mig glad, din loyalitet og din frygtløshed stod klar, i og med vi kom længere i skoleforløbet, som vi bestod i marts, 2009. Som et hold havde vi stor succes. Allerede i vores første uge sammen sporede du succesfuldt en mand, der havde truet sin kone med en kniv. Derfra blev vi kun bedre dag for dag. Igennem årene fangede vi flere kriminelle, sporede narkotika, våben og genstande af bevismæssig værdi. Disse arrestationer var ikke mulige uden dig. Du fik mig til at ligne en superstjerne. I sandhed var jeg ikke andet end en fyr, der holdte din snor. Du har højt respekteret af vores kollegaer. Jeg grinte altid, når vi trænede med SWAT-holdet. I disse træningssessioner var vi sammen med nogle af de sejeste gutter, jeg nogensinde har haft æren af at arbejde sammen med. Når jeg tog dig ud af bilen, så jeg disse hårdkogte mænd finde det nærmeste hjørne i rummet i et forsøg på at være så langt fra dig som muligt, fordi de synes du var ”skør”. Det var du ikke – du var min beskytter. Du var deres beskytter. Du kendte igen grænser, og du helmede ikke, før du vidste, at vi ville komme sikkert hjem til vores familier. Du tog dit job seriøst. Da du trak dig tilbage i 2014 på grund af helbredsmæssige årsager, havde du svært ved at tilpasse dig livet som en almindelig hund. Du ville se mig gøre mig klar, og løbe op til døren i forventningen om at skulle på arbejde. Jeg ved godt, at du ikke forstod årsagerne til, at jeg pensionerede dig. Men du skal vide, at jeg gjorde det fordi jeg elsker dig, min ven. Jeg ville sikre mig, at dit helbred ikke blev værre. Jeg ville have, at du fik et godt pensionsliv. Det fortjente du, og jeg står ved min beslutning. Lige som du passede på mig på hver eneste vagt, så var det min tur til at passe på dig. Du blev min kones hund, og du blev mine børns hund. Du beskyttede dem, når Far tog på arbejde med sin nye hund Echo. Du ville lægge dig ved mine børns dør om natten når de sov, som forsikrede du mig om at ”jeg passer på dem, Far. Tag du bare på arbejde, så skal jeg nok sørge for, at de klarer sig”. Jeg følte mig tryg, velvidende at du var der hjemme og passede på dem. Tak for det. Tak for at du passede på dem, ligesom du passede på mig i alle de år. Jeg kunne blive ved med at fortælle om dig. Du gjorde mig til den hundefører jeg er i dag. Du vigede aldrig fra en udfordring og klarede altid skærene. Du var en god partner og jeg er dig for evigt taknemmelig. Major, jeg elsker dig, og jeg vil altid huske vores tid sammen. Når du kommer op til himlen, så gå hen til den nærmeste politibetjent og sig, at du er en politihund, og at du melder dig til tjeneste. Til vi ses igen… Kærligst, Far. Græder du? Det er ok, det gør vi også. Det står klart, at Major var en god hund, der levede et godt og meningsfyldt liv. Han har med sikkerhed meldt sig til tjeneste i hundehimlen. Kilde: wideopenpets.com
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.
Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.