Gratis undersøgelse for antibiotikaresistens

23-06-2012 08:22
Dansk Veterinær Dermatologisk Netværk er ved at lave en undersøgelse, du som hundeejer kan deltage i.
Copyright Hunden.dk
Bumser i lysken. (Foto: specialdyrlæge Lene Boysen)

De sidste to år er antallet af resistente stafylokokker hos hund steget fra 0 til 4%. Fire procent lyder måske ikke af meget, men det skal ses i forhold til, at der de tidligere år ikke har været problemer med disse resistente bakterier overhovedet. Tallet er derfor foruroligende højt. For at undgå udvikling af resistente bakterier er det vigtigt, at dyrlægen vælger det bedst egnede antibiotikum ved behandling af infektioner. Tager man blot det, der står “på hylden” risikerer man, at det ikke virker – og at der kommer flere resistente bakterier. En antibiotikaanbefaling er ved at blive skrevet, og hertil har vi brug for din hjælp. Vi skal vide, hvor resistente bakterierne er hos hunde, der aldrig før har fået antibiotika. Har din hund små “bumser” i huden, og har den aldrig før fået antibiotika, kan du tage kontakt til en dyrlæge, som vil tage en prøve ud til en podning. Tyve dyrlæger over hele landet er med i projektet, og du finder en liste over disse på www.dven.dk (link under billedet til højre). Du vil i løbet af en uge få besked om, hvilke bakterier der er fundet, og hvor resistente de er. Analysen er ganske gratis. Skal din hund have en konsultation hos dyrlægen, er det til vanlig takst. Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte specialdyrlæge Lene Boysen på info@dyrlaegeboysen.dk eller ringe på tlf. 45 28 14 15.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout