Vi, der går til hundeudstillinger, kender dem udmærket. Michael Kristensen, der i sit jakkesæt blæser rundt i ringen med sine amerikanske cocker spaniels, og hans kone Lotte, der altid præmierer ham med kys og kram, efter hver en udstilling.
I søndags blev parrets hund, Galaksi All Rights Reserved med kaldenavnet Bonus, kåret som årets hund ved Dansk Kennelklubs udstilling i Herning.
Men knap havde de ramt Sjælland, før de igen skulle vende snuden af bilen mod Herning.
– Der er Europaudstilling i Herning Europaudstilling for racefjerkræ, duer, kaniner, marsvin og fugle. De sidste tre år har vi haft sorte silkehøns, som vi har udstillet og vundet championater og ærespriser med. Så de skulle da også være med i Herning, lyder det fra Lotte Kristensen.
Afslappende udstilling
Mens en hundeudstilling kan være lidt af fysisk og psykisk kraftpræstation, kræver det ikke helt det samme at udstille høns.
Hønsene bliver nemlig afleveret i Herning, hvorefter dommerne vil gå alle burene igennem i løbet af nogle dage.
Fredag kan udstillerne se i et katalog, hvordan deres høns er blevet bedømt.
– Det er jo noget mere afslappende end at udstille hunde. Vi kører bare ned og afleverer dem, og så går det faktisk af sig selv, indtil vi tager til Herning på fredag for at se resultatet, deltage i weekendens program og hente hønsene hjem igen, fortæller Lotte Kristensen.
Nu lyder det måske som den rene ferietur at udstille høns, men det kræver noget forarbejde at have de kaglende dyr på en så fin udstilling.
– Inden vi tager afsted, er de jo blevet vasket, stylet og føntørret, så der er da klart noget arbejde i det op til en udstilling, siger hun.
Selvom det er Michael, der tidligere både har opdrættet kaniner og høns, var det Lotte, der fik lov til at vælge, hvilken race parret skulle have.
– Ja Michael var ikke helt enig i, at det skulle være sorte silkehøns, men den vandt jeg altså, siger hun og griner.
Konkurrencemennesker
Det er ret oplagt at spørge, om alt er en konkurrence for parret. Hertil er svaret klart.
– Ja det er det faktisk. Vi er nok nogle ret store konkurrencemenneske begge to. Stort set alt er en konkurrence, indrømmer Lotte Kristensen.
Hun har tidligere selv opdrættet marsvin, som hun også er blevet dansk vinder med og vundet championater. Michael har udover kaniner, høns og hunde også gjort sig i hesteverdenen, hvor han blandt andet har opnået, at den engelske dronning overrakte en pris til en af hans heste.
Er der overhovedet nogen dyr, som I ikke kunne forestille jer at eje og udstille?
– Ja ænder. De larmer for meget og ødelægger alting, svarer hun prompte.
Europaudstillingen er åben for offentligheden i den kommende weekend. Der er 25.000 dyr på udstillingen, heraf er cirka 15.000 høns. Og drager man mod Herning, kan man opleve konkurrencer som EM i kaninhop og hønseskidning.
Den nye Danmarksmester i lydighed elite er Siri Renée Richter Jungersen og Bonus, og det er faktisk lidt af en forbandelse, der er brudt
Søndag blev Årets Hund i Sverige hyldet på MyDog i Gøteborg. Det var en stor oplevelse, fortæller Michael Kristensen
Så er udstillingsåret officielt slut. Her er vinderne af DKK's årskonkurrencer. Du kan læse mere om dem i det kommende nummer af HUNDEN
Endnu en god dag i Vejen er slut. Vejret artede sig noget bedre denne søndag end vejrguderne havde truet med
Helt derude i Østersøen ligger solskinsøen, der hvert år er vært for en af de hyggeligste hundeudstillinger i Danmark. I år kommer dansk/svensk gårdhund i den grad til at gøre sit indtog på den smukke klippeø
Selvom fokus er på hestene ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, er der også noget at se for hunde-enetusiasten. Showudvalget i Dansk Varmblod har arbejdet benhårdt for at sammensætte et smukt, bevægende og imponerende gallashow med en god blanding af danske og udenlandske ryttere samt artister.
Nordisk Mesterskab i juniorhandling er godt i gang i Store Ring. Her kan du se deltagerne
Lørdag meldte juniorhandlerne sig klar til kamp i Store Ring til årets anden internationale udstilling under DKK.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.