Anne Kristine Tollestrup
I Kalundborg måtte politiet i sidste uge rykke ud, da en løsgående chow chow håbløst havde forelsket sig, i en hund, der sad i en bil. Chow chowen hoppede op og ned ad bilen for at komme i kontakt med hunden, der sad inde i bilen. Bilejeren havde selv forsøgt at fjerne den lystige hund, men måtte opgive og tilkaldte politiet for hjælp. Hunden nåede at hoppe op og ned ad bilen i hele tre kvarter, inden det lykkedes politiet at få fjernet den stædige hund. Senere samme dag lykkedes det at få fat i hundens ejer, der fik den forelskede chow chow tilbage. Hunden måtte desværre sande, at det ikke blev til nogen kærlighedsaffære denne gang. Kilde: tv2