Tine Luther
Ligesom vores nabolande har gjort det, ser det nu ud til, at dyresex bliver forbudt i Danmark. I går udtalte Dan Jørgensen i Ekstra Bladet, at det fra næste år bliver ulovligt at dyrke sex med dyr. Det er gået trægt med at få dyresex forbudt i Danmark, idet en række politikkere mente, den eksisterende lov, der forbyder, at dyr påføres smerte, lidelse, angst eller varige men var fyldestgørende. Nu ser det imidlertid ud til, at det kan lykkes Dan Jørgensen at få et flertal til at støtte op om lovændringen. Forslaget forventes at blive behandlet af Folketinget efter nytår. En helt ny meningsmåling foretaget af Gallup viser, at hele 76% af danskerne ønsker et forbud mod dyresex. Kilde: ekstrabladet.dk