Tine Luther
Nu om dage er det sædvanligt at give hunde foder, der er tilpasset deres alder. Eksempelvis har foder til hvalpe og til seniorer ikke samme næringsindhold. Når hundene er godt og vel vokse, falder deres aktivitetsniveau typisk. Fortsætter man da at fodre hunden som vanligt, vil den som oftest tage på – og i nogle tilfælde blive direkte overvægtig med risiko for livsstilssygdomme. – Derfor har de fleste foderproducenter lanceret hundefoder til seniorhunde over syv år, siger dyrlæge William Bredal fra Eukanuba. – Seniorfoder har et reduceret fedtindhold, skal sørge for god fordøjelse og forhindre vægtøgning. Men ældre hunde – fra ni år og op – kan få det stik modsatte problem – de kan blive afmagrede. Hvornår denne fase indtræder, er forskelligt fra race til race. Generelt har hunde af små racer et længere livsforløb end de større hunde. Fodringstip – I takt med at hunden bliver ældre, skal man øge andelen af proteiner og fedt i foderet, så man undgår afmagring, siger William Bredal. – De ældre hunde skal have let fordøjeligt foder med en mange animalske proteiner. Disse proteiner udnyttes bedre. Endelig anbefaler William Bredal hundeejere at kontakte dyrlægen, hvis de er i tvivl om, hvorvidt deres hund får den optimale ernæring. Kilde: nkk.no