Tine Luther
Elefanten Bubbles blev adopteret af safariparken Myrtle Beach Safari i South Carolina i 1983. To år forinden var hendes flok blevet dræbt af krybskytter på rov efter elfenben. En del år senere, i 2007, blev labradorhvalpen Bella efterladt i safariparken af en mand, der arbejdede på at bygge et bassin til elefanten. Både Bubbles og Bella elsker vand og holder meget af at svømme i safariparkens store bassin. Efterhånden blev de tryggere og tryggere ved hinandens selskab, og i dag har de stor glæde af hinanden og er nærmest uadskillelige. Når de opholder sig i vandet, leger de sammen. Bella får lov at kravle op på Bubbles ryg og springe ud derfra eller rutche ned af elefantens snabel. De hygger sig også sammen på landjorden – se for eksempel på videoen, hvordan elefanten nusser hunden med sin snabel. Kilde: dagens.dk