Indsamling af historier sker på Facebook, hvor brugere kan uploade billeder og lidt tekst om deres dyrehelt. Og der er mange gode dyrehelte derude - og flest hunde. Historierne viser, at hundene er en uvurderlig støtte for mange danskere, når de går gennem svære tider. Og så er hundene bare humørbomber, der får deres ejere til at smile på en gråvejrsdag. Flere af historierne viser også det helt særlige bånd, der er mellem hunde og mennesker. Vi har udvalgt tre gode historie herunder: Balou: Balou skaber ro og glæde omkring sig. Han har blandt andet været med til at få sin ejer ud af en depression. Derudover er han så kontaktsøgende, så når vi møder børn og ældre på vores ture, så udstråler han sådan en glæde, at de fleste vil snakke med ham, og det får de lov til. Han bringer et smil på deres læber og giver dem en fortsat dejlig dag. Mille: I en hverdag med en mand, der er lastbilchauffør og derfor ikke hjemme betyder det alt at kunne komme hjem til denne dejlige hund (Mille), som altid giver mig en grund til at smile, tryghed og kærlighed. Hun er min dyrehelt! Charlie: Min søn lider af Cystisk Fibrose. Vore hund Charlie viger ikke fra hans side, når han ligger syg. Ej heller når hjemmeplejen kommer og skal give medicin. Charlie er min søns bedste ven, og de har et helt specielt bånd. Når Mads (min søn) ligger syg, tilsidesætter Charlie sig selv, og så skal jeg fysisk bære Charlie ud, for at han kan tisse. Sidste års vinder Sidste år vandt servicehunden Mocca titlen som Danmarks Dyrehelt 2015. Den sorte labrador er en uundværlig hjælper for sin ejer Christina Davidsen, der har knogleskørhed og sidder i kørestol. Christina Davidsen er i år med i det dommerpanel, der skal kåre vinderne. Hun er ikke i tvivl om, hvilke historier, hun vil give toppoint. – Jeg vil lede efter de historier, der viser et helt særligt bånd mellem dyr og ejer. Dyret behøver ikke kunne noget særligt, det vigtigste er den kontakt og det makkerskab, dyret har med sin ejer. Jeg ved, hvor meget den kontakt betyder, for selvom Mocca er min hjælper, så er hun først og fremmest min ven, siger Christina Davidsen, der også er bestyrelsesmedlem i Servicehunde til Handicappede. Dommerpanelet består herudover af repræsentanter fra Dyrenes beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Jydsk Racekatte Klub, Gråsten Dyrehospital og Agria Dyreforsikring. Du kan læse de fantastiske historier om dyr og mennesker, se flotte billeder og deltage i konkurrencen Danmarks Dyrehelt her.
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.