Tine Luther
Den engelske kennelklub, The Kennel Club, har udgivet en film af Clare Balding, der ser på, hvad der pt. bliver gjort for at promovere hundesundhed og –velfærd i UK. Filmens originaltitel er ”Dogs – A Healthy Future” (Hunde – en sund fremtid), og den beskriver de mange initiativer, som opdrættere, dommere og The Kennel Club tager for at holde hundesundhed og –velfærd øverst på hundeverdenens dagsorden. Filmen har fokus på de største anliggender inder for hundesundhed og –velfærd og indeholder indlæg af personer som bl.a. Steve Dean, Sheila Crispin, Caroline Kisko, Graham Hill, Bill Lambert, Sarah Blott, Ian Seath og Norman Davis. Filmen er optaget forskellige steder, bl.a. i the Kennel Club på Clarges Street og Aylesbury, på Richmond Dog Show, Norman Davis’ kennel og hos Animal Health Trust.