En hund er ikke julegaveemne

08-12-2013 08:20
Det kan være fristende at give en hund i julegave – men det er en dårlig idé. Kommende hundeejere skal selv tage beslutningen og vælge den rette hund.
Copyright Hunden.dk
Det er en decideret dårlig idé at give en hund i julegave. I stedet kan man give et "gavekort" til en hund, som modtageren selv kan vælge på et senere tidspunkt, eller man kan lægge en hundekurv eller andet hundeudstyr under juletræet. (Foto: Shutterstock)

At give en sød hund med de kæreste øjne i julegave til en, man holder af, kan umiddelbart være en besnærende tanke. Men lad være! Dyr bør ikke gives i gave. At blive hundeejer er en stor beslutning – og der følger jo et stor ansvar med. Muligvis vil en hund bringe lykke, i det øjeblik den bliver modtaget, men er modtageren ikke parat til eller har ikke mulighed for at give hunden det liv, den fortjener, kan det hurtigt ende ulykkeligt. Hunden – og ejeren med – kan få et ulykkeligt liv, og måske ender hunden i sidste ende på et internat. Det er ikke nogen rar oplevelse for hunden. Økonomien spiller også ind En hund koster jo heller ikke bare anskaffelsesprisen – det er faktisk den mindste del af den økonomiske side. Der medfølger udgifter til foder, udstyr, pelspleje, forsikring, pasning, dyrlæge osv. Dårlig timing Endelig er julen ikke noget godt tidspunkt at få en hund på. Der er masser af fester og uregelmæssigheder i juleferien, og det er ikke lige, hvad en hund har brug for, når den flytter ind i et nyt hjem.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout