Tine Luther
Danmark var kun repræsenteret med en enkelt deltager ved dette års europamesterskab i vognkørsel, som blev afholdt i Slovenien. Jan Pedersen fra Funder ved Silkeborg deltog på den såkaldte sprintdistance med otte hunde af racen siberian husky. Jan Pedersen deltog også sidste år, hvor han havde en placering i kikkerten, som han måtte vinke farvel til på grund af vognnedbrud. Stort tillykke med guldet! Dansk Polarhunde Klub, som Jan Pedersen er medlem af, er naturligvis stolte af, at han som den første i historien sikrer den danske klub et europamesterskab. Dansk Polarhunde Klub er officielt anerkendt af Dansk Kennel Klub. Se mere om polarhundeklubben via linket under billedet til højre. Kilde: polarhund.dk