Ejer af bidsk hund efterlyses

06-09-2011 10:32
En 11–årig pige blev bidt på en legeplads i Græse Bakkeby, og nu søges der hjælp til at finde hundens ejer.
Copyright Hunden.dk
Børn må og skal kunne lege helt trygt på landets legepladser. Løse hunde hører ikke hjemme sådanne steder! (Modelfoto: hunden.dk/Jørgen Bak Rasmussen)

Mandag den 29. august legede en pige og hendes veninde på Græse Bakkebyskolens legeplads ved 17.00–tiden. Samtidig opholdt en mand sig på legepladsen med sin hund, en hvid hund med lysebrune pletter. Hunden bar hverken snor eller halsbånd og er af muskelhundetype. Da pigen kørte på legepladsens svævebane, gik hunden pludselig til angreb på hende – flænsede hendes cowboybukser og lavede at grimt bidsår i hendes lår, der krævede lægebehandling. Hundeejeren tilbød pigen at køre hende på skadestuen, men hun turde ikke sætte sig ind i en bil med en fremmed mand. Derpå forsvandt manden, og han har ikke givet sin identitet til kende. Han er 35–45 år gammel med sort hår, relativt høj og taler dansk med accent. Pigens forældre efterlyser manden, og han – eller nogen, der har en formodning om hvem han er – er yderst velkomne til at ringe på tlf. 20 78 00 41. Sagen er anmeldt til Frederikssund Politi. Kilde: frederikssund.lokalavisen.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout