Dyrehelt 2019: Hund fra Aalborg redder sin ejers liv

06-10-2019 10:08

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hunden Basse snød døden en skæbnesvanger dag, hvor det så helt sort ud for hans ejer, Carina Berthelsen. Hendes lunger var ved at kollapse, og hvis der ikke var blevet handlet hurtigt, kunne Carina have været død i dag. Heldigvis kom Basse hende til undsætning, og nu er han indstillet til konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019” for sin store heltegerning.

 

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

– For syv år siden var jeg ved at dø, fortæller Carina Berthelsen.

Kun på grund af hunden Basse, sidder hun her i dag og kan sige disse ord. Faktisk har Basse gentagne gange reddet hende ud af ubehagelige situationer, men det er en nat for syv år siden, der for alvor gør Basse fortjent til en medalje.

 

En livreddende vækning
Carina lider af astma, en sygdom, som hun er vant til at gå med i hverdagen og som er er udpræget i hele familien. En nat vågnede hun ved at Basse skubbede til hende med sine poter. Her opdagede hun, at noget var galt.

– Da Basse vækkede mig, kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne få luft. Lige meget, hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke trække vejret, siger hun.

På trods af manglen på ilt formåede Carina at finde mobiltelefonen og trykke 112. En ambulance hentede hende hurtigt, og der kom styr på situationen, men havde hunden ikke vækket Carina, havde hun højst sandsynligt ikke været i live i dag.

– Efter en tid på hospitalet fortalte en læge mig, at hvis jeg ikke var blevet vækket så hurtigt, så havde jeg ikke været her i dag, da mine lunger var tæt på at klappe sammen, og iltprocenten var helt i bund. Min hund er en helt, fordi han faktisk har reddet mit liv, lyder det fra Carina Berthelsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor har hun belønnet Basse for sin indsats ved at indstille ham til konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019” - en kampagne afholdt af Agria Dyreforsikring, der fejrer hverdagens dyrehelte.

 

Indstillet til Danmarks Dyrehelt 2019
For Basses indsats har Carina indstillet ham til konkurrencen, Danmarks Dyrehelt 2019, der er i gang netop nu. Konkurrencen “Danmarks Dyrehelt 2019”, søger efter kæledyr fra hele landet, som udfører ekstraordinære gerninger for deres ejer eller på anden måde er helte i hverdagen. Bag konkurrencen står Agria Dyreforsikring.

Det blev ikke til en sejr for Basse, men selvom konkurrencens dommerpanel skal udvælge én vinder, så er de overvældet over de mange opmuntrende historier, der vælter ind fra danskerne. Det fortæller Puk Elgård, der i år er med i Agrias dommerpanel:

– De mange historier, vi modtager, er så rørende, og det er svært at pege én dyrehelt ud, for alle dyrene gør uden tvivl en enorm forskel for deres ejeres hverdag. Jeg ville ønske alle kunne vinde konkurrencen. Men de er alle vindere, for de har vundet deres ejeres hjerter, og det er i sidste ende det vigtigste.

Den regionale vinder I Jylland blev hunden Churchill fra Videbæk, som vi skrev om fredag. Churchill var sin nabos redningsmand, da han uheldigvis fik en motorcykel over sig. Ude af stand til at rejse sig, kæmpede han for at få kontakt til omverden - noget som Churchill bemærkede og derfor fik sine ejere til at tjekke op på naboen.

 

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout