Diabeteshund beviste sit værd

27-11-2012 14:47
En amerikansk dreng kan højst sandsynligt takke sin diabeteshund for, at han er i live.
Copyright Hunden.dk
lifewithdogs.tv fortæller om den fantastiske diabeteshund Quail, der formodentlig reddede Christian Poortens liv. (Screendump fra lifewithdogs.tv)

Christian Poorten fik sig en lur – hvilket I sig selv jo ikke er farligt – men hvis ikke hans diabeteshund Quail havde vækket ham, var han sandsynligvis død. Drengen har diabetes 1, og hans hund er trænet til at advare ham, når hans blodsukker er lavt. Den dag, Christian nær havde mistet livet, havde han spillet en maske basketball, og under luren faldt hans blodsukker til 25 mg pr. dl, hvilket er et farligt lavt niveau. Udløste alarm med poten Christians mor, Terri Poorten, er med i spidsen for ”Power Paws Assistance Dogs” (se mere via linket under billedet til højre). Hun er overbevist om, at hvis ikke Quail med sin pote havde udløst den dørklokke–agtige alarm via en knap på gulvet nær Christians seng, havde drengen ikke været her i dag. Tilkaldt af alarmen hastede hun ind på Christians værelse, hvor hun fandt ham rystende og svedende. Hun fik hældt noget juice i ham, og langsomt kom han til sig selv igen. Quail viste virkelig sit værd den dag, og Terri fastslår, at hun aldrig vil sætte spørgsmålstegn ved hundens evner som diabeteshund. Også trænet til at hente udstyr Udover at udløse alarmen er Quail også trænet til at hente Christians måleudstyr og en box med juice, når hun spotter, at hans blodsukker daler. Christian fortæller, at han elsker sin hund – for ham er hun nærmest som en søster.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout