Den store hundesag på Sjælland

06-05-2015 10:45
Mandag aften blev 90 hunde fjernet fra en opdrætter på Sydsjælland og anbragt på dyreinternater. Hjælpen er siden strømmet ind fra velvillige hundevenner - men der er stadig masser at tage fat på.
Copyright Hunden.dk
Foto: DB/Facebook

En meget trist sag med en opdrætter med total mangel på evne til at passe sine hunde fylder i medierne disse dage. Opdrætteren havde 90 hunde, der gik i møg til bugen i en ubeskrivelig stank i en lade. De var indsmurt i afføring og plaget af betændelse i øjne, øregange, mund mv. Dog var nogle hvalpe formentlig gjort salgsklare – de var i pæn stand og forsynet med pæne halsbånd. De mange hunde blev hentet af Falck i tre dyretransporter, og størstedelen af dem blev anbragt på Roskilde Internat. Resten blev kørt til Dyrenes Beskyttelses Internat i Ejby på Fyn. Overraskende nok var nogle af hundene tillidsfulde – men andre var bange. Hjælpen strømmer ind I går efterlyste Dyrenes Beskyttelse hjælp til at løse den store hasteopgave med de mange nødlidende hunde. Og hjælpen er væltet ind. Dyrevenner har doneret penge, tyggeben, hårtrimmere, frisørhjælp, halsbånd osv. Alle hundene blevet klippet og vasket, har fået klippet kløer, er blevet sundhedstjekket og har fået en masse hygge og nus. Næste skridt bliver at få renset tænder på dem alle sammen og undersøge dem nøjere. Sagen har affødt rigtig mange spørgsmål, så Dyrenes Beskyttelse har lavet en ”Værd at vide”, hvor du kan finde svar på mange af dine spørgsmål (du finder link under billederne til højre) NB. Der er ikke tale om en DKK–opdrætter. Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout