Dansk bullmastiff BEST IN SHOW på Nordic Winner Show

19-11-2014 13:32
Alonso kan også i udlandet! Det viste han blandt andet i Oslo den forgangne weekend, hvor han blev Best in Show.
Copyright Hunden.dk
BEST IN SHOW på Nordic Winner 2014: Librrani's High Performance Alonso. BIS-dommer: Svend Løvenkjær. Handler: medejer Viivi Alaluusua. Til venstre ses racedommer Mr. Jeff Luscott. (Foto: Roger Sjølstad Photography)

Den dobbelte BIS-vinder fra Herning 2014, Librrani's High Performance Alonso, vandt i weekenden BIS på Nordic Winner Show i Oslo med 7.000 tilmeldte hunde. Den fornemme opgave som Best in Show-dommer var betroet Svend Løvenkjær. Alonso tog også kegler ved Norsk Vinder-udstillingen, der blev afviklet i fredags med 6.700 hunde tilmeldte hunde - her blev han BIS 3. De gode resultater i Norge har fået Alonso ind som nr. 8 på listen over Norges mest vindende hunde (alle racer) i 2014. Der figurerer også en anden dansk hund på listen, nemlig puli Bubbleton Feel The Spirit, som er nr. 9. Alonso, der også har vundet en række BIS-sejre gennem 2014 i DKK-regi og er blevet nr. 2 i konkurrencen Årets hund, er opdrættet af af Imran Durrani og Mette Libstrup Sørensen - og medejet af Viivi Alaluusua og Satu Timlin.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout