Tine Luther
I alt 2570 hunde af 224 forskellige racer dystede i dag ved Dansk Kennel Klubs 4-dagesudstilling i Vejen. Bedst af alle blev fox terrieren Crispy Legacy. Den smukke hund er opdrættet og ejet af Agneta Åstrøm fra Helsingborg. Agneta har opdrættet fox terriere siden 1983; omkring 50 kuld i alt. Hun har haft stor succes med mange af sine hunde - bl.a. har hun haft Årets Hund i Sverige flere gange og en enkelt gang i Danmark (2006). Crispy Legacy har været udstillet tre gange i år og er blevet henholdsvis BIS 1 og 2 i Sverige og på sin tredje udstilling i dag blev det altså også til en BIS-sejr.