Chihuahua-tyv på spil

10-12-2010 12:29

Anne Kristine Tollestrup

På blot to dage er der blevet stjålet chihuahuaer fra to forskellige hjem i Danmark.
Copyright Hunden.dk
Ekstra Bladet beretter om stjålne chihuahuaer. Her vises Maxi, som er en af de efterlyste hunde.

I Vejen og Gevninge er der i disse dage stor sorg hos to hundeejere, der henholdsvis den 6. og 7. december havde indbrud. Under begge indbrud blev der stjålet chihuahuaer – det ene sted endda en tæve med hendes hvalpe. Tirsdag ved 18.30-tiden forlod Lotte Skov fra Vejen sit hjem kortvarigt for at køre sin datter til ridning. Da hun kom hjem, havde der været ubudte gæster i hjemmet, hvor hoveddøren desværre var ulåst. Til Lotte Skovs store skræk var familiens elskede chihuahua samt dens fire små hvalpe væk. Mandag måtte en hundeejer i Gevninge ved Roskilde opleve samme mareridt, da en tyv brød ind af soveværelsesvinduet og stjal chihuahuaen Maxi som det eneste. Man mener, at indbruddet er sket mellem kl. 14.00 og 16.30. I forsøg på at få Maxi tilbage har hundens ejer bl.a. oprettet en facebook-gruppe. Hun har udlovet en dusør for at få hunden tilbage, samt til den der kan videregive oplysninger omkring tyven – begge dusører er på 25.000 kr. Besøg facebook gruppen via linket til højre. Kilde: eb.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout