Tine Luther
I Danmark har omkring 100 krigsveteraner en servicehund på grund af psykiske problemer. Modsat de fysisk handicappede har disse veteraner ikke automatisk ret til at have hund i deres bolig. Et eksempel på dette er Heine Knudsen fra Silkeborg, der har en opsigelse fra sit boligselskab hængende over hovedet, fordi han ikke må have den hund, som han har fået som gave af forsvaret, boende i sin lejlighed. Havde han haft et fysisk handicap – for eksempel været blind – var snakken en hel anden, så havde han ret til at have hunden hos sig. Heine Knudsen lider efter seks udstationeringer i krigsområder af posttraumatisk stresssyndrom, og hunden er en central del af hans hverdag. Eksempelvis kunne han – på grund af angst – ikke bevæge sig rundt i det område, han bor i. Boligministeren klar Nu er boligminister Carsten Hansen (S) parat til at arbejde for ligestilling mellem de fysisk og psykisk handicappede, således at det også bliver muligt for dem med psykiske problemer at blive undtaget fra boligforeningernes husordener og dermed have deres servicehunde boende. SE INDSLAG OM HEINE KNUDSEN OG HANS SERVICEHUND VIA LINKET UNDER BILLEDET TIL HØJRE. Kilde: tv2oj.dk