Blodører og blomkålsører

02-11-2017 19:38

Astrid Gerd Holtet

Et blodøre er en blodansamling i øreflappen hos hunde, og kan i nogle tilfælde ende ud i et ”blomkålsøre”. Vi ser nærmere på hvad der sker! 

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

De fleste blodører opstår ved at små blodkar brister inde i hundens øreflap, der danner den yderste del af øret. Blodet fra karrene samler sig oftest mellem de to bruskplader der afstiver hundens øre, og danner en større eller mindre hævelse. Hævelsen kan være fast, øm, varm og i nogle tilfælde kan huden udenpå blive rødlig. Hvis hævelsen er meget øm, kan hunde holde hovedet skråt eller ryste det hyppigt.

Hvis hævelsen er mindre, kan den behandles ved at dyrlægen dræner blødningen. Oftest vil han/hun også vælge at behandle med det medicinske præparat kaldet binyrebarkhormon. Det kan ske at gentagne tømninger er nødvendige inden problemet er løst. Hvis hævelsen er stor kan en mindre operation komme på tale.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange hunde kommer sig helt over et blodøre, men i nogle tilfælde kan der dannes arvæv og øret kan blive fortykket. En gang imellem kan der ske det, at øret med tiden skrumper ind og krøller sammen, og dermed dannes det, der kaldes et ”blomkålsøre”

/Astrid Gerd Holtet, dyrlæge

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout