Bella hjemme i god behold

26-06-2013 08:24

Maja Golles

Efterlyst coton de tulear er hjemme igen
Copyright Hunden.dk
Den efterlyste Bella er nu hjemme igen. (Foto: Privat)

I sidste uge kunne man bl.a. her på Hunden.dk læse, at en coton de tulear var efterlyst, da den var forsvundet fra sit hjem i Ballerup ved København. Pga. mange menneskers indsats er tæven nu hjemme igen og er i god behold. Ejeren siger tak til alle, som har deltaget. Til Hunden.dk fortæller hun: - Det der virkelig har rørt mig er, at opleve det store engagement hos dyreelskere og andre gode mennesker. Så mange fantastiske mennesker har hjulpet os i denne svære periode med at spørge interesseret, givet tip om hvad de har set, været med ude og lede osv. Vores dejlige bomuldshund Bella løb væk, og efter MANGE efterlysninger med opslag, på facebook og hjemmesider samt mange eftersøgninger, er hun nu atter hjemme hos os. Hun er fysisk i god behold og psykisk er nu naturligvis noget mærket efter 6 døgn på egen pote i omegnen af Herlev, Ballerup og Skovlunde.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout