Kasper Larsson
Den længe ventede film A Dog’s Purpose får pt. hug fra dyreaktivister, på grund af en lækket video fra sættet. Hundeelskere verden over havde noget at se frem til, da forfilmen til A Dog’s Purpose blev offentliggjort. Den hjertevarme, sjove og sørgelige film er alt hvad man kunne ønske sig af en familiefilm, men umiddelbart er vrede den eneste følelse, filmen vækker. Den lækkede video fra optagelserne i 2015 viser hvordan trænere tvinger en schæferhund ved navn Hercules, til at udføre et stunt, den bestemt ikke har lyst til. Videoen den skræmte hund der prøver at komme i sikkerhed, mens hans træner prøver at tvinge ham i en pool med brusende vand. I et andet klip ser man hunden forsvinde under vandet, imens redningsfolk skynder sig til hundens hjælp. Du kan se videoen her: Hercules kom ikke til skade under optagelserne, men offentligheden efterspørger svar på, hvordan det kunne få lov at ske. American Humane er en organisation der opretholder sikkerheden for dyr under optagelser, og i alt har organisationen været med under mere end 2000 produktioner. Også ved denne produktion var der en repræsentant til stede. Ifølge en pressemeddelelse er denne repræsentant blevet afskediget med øjeblikkelig virkning. Flere af filmens skuespillere, herunder Josh Gad, der lægger stemme til hunden i filmen, har udtrykt frustration over hændelsen. Josh Gad beskriver, at de foruroligende optagelser efterlod ham rystet og trist. Kilde: BBC.com