Affenpinscher vandt Eukanuba World Challenge

16-12-2014 09:54
Dansk Kennel Klubs formand Jørgen Hindse dømte Best in Show ved EWC. Som vinder satte han affenpinscheren Tricky Ricky From Yarrow-Hi Tech fra Indonesien.

Eukanuba World Challenge 2014 blev afholdt den forgangne weekend i Amsterdam i en hal tætpakket med tilskuere fra mange lande. DKK’s formand Jørgen Hindse, der også er formand for FCI’s Europasektion, havde fået den fornemme opgave at finde udstillingens bedste hund. Foran sig havde han 12 finalister, om hvilke han sagde: – Min ring var fuld af fantastiske hunde af så mange racer. Hver og en var "outstanding", og set med mine øjne kunne 6 eller 7 af dem stå som potentiel vinder til hver en tid. Til slut var det dog affenpinscheren, der begejstrede mig og imponerede mig med sin type og karisma. Han var så fuld af karakter og krævede simpelthen min opmærksomhed. Tricky Ricky From Yarrow-Hi Tech, der er ejet af Jongkie Budiman og Mieke Cooijmans, blev også Best in Show ved World Dog Show 2014.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout