Tine Luther
To kun 10 uger gamle chihuahua–hvalpe blev natten til søndag i tidsrummet 24-04 stjålet. Tyvene havde slået en rude itu og var trængt ind i huset, hvor hvalpene samt deres forældre opholdt sig. Ejeren, 22-årige Nadia Sørensen, var til sommerfest og havde derfor efterladt hundene i sine forældres hus i Sabro. Da Nadia Sørensen kom retur fra festen, fik hun en grim overraskelse. Hele huset var endevendt, og de to voksne hunde sad og rystede i et hjørne. Tilsyneladende er intet andet end hvalpene stjålet, så Nadia Sørensen formoder, at tyven har rodet huset igennem for at finde hvalpenes papirer, for de er langt mere værd, hvis man har disse. Med papirer er hvalpene ca. 10.000 kr. værd stykket. Østjyllands Politi oplyser, at man kender den konkrete sag, men at der ikke ofte sker sådanne sager i distriktet. Nadia Sørensens telefonnummer er 27 52 35 70. Kilde: www.tv2oj.dk og aarhus.lokalavisen.dk