Anne Kristine Tollestrup
Det er ikke mere et blot et par uger siden, at hegn og låger blev opsat på den nye hundelegeplads i Gadstrup, der allerede bliver flittigt brugt af byens borgere. Initiativtageren Dorte Pilegaard har leget med tanken om en hundelegeplads i flere år. Dog har det ikke været muligt for hende at få ideen trumfet igennem ved Roskilde Kommune, hvilket gjorde, at hun mere eller mindre opgav ideen igen. Da Skov- og Naturstyrelsen en dag reklamerede med en fond, hvortil man kunne søge til forskellige naturprojekter, tog Dorte Pilegaard chancen og sendte sit forslag ide om en hundeskov. Skov- og Naturstyrelsen støtter med 75.000 Skov- og Naturstyrelsen valgte at give hele 75.000 kr. til det gode initiativ i Gadstrup. Det har givet muligheden for en 3000 kvadratmeter stor hundelegeplads, hvor der netop er blevet opsat hegn og låger. ”Med tiden og når vind og vejr ellers tillader det, skal der også opsættes et bænkearrangement i midten af den store legeplads. Så er der rig mulighed for, at hundeejerne kan få en sludder, mens deres hunde løber frit og leger. Samtidig kommer der med tiden også træstammer, som hundene kan hoppe over og markere op af”, fortæller initiativtager Dorte Pilegaard til hunden.dk. For hende er det vigtigt, at alle materialer bliver naturmaterialer, så man bibeholder naturfølelsen. I Gadstrup er der blevet taget godt imod den nye hundelegeplads, der på trods af snevejret bliver flittigt brugt af de mange hundeejere i Gadstrup og omegn.