Spiste sin hund for at overleve

12-11-2013 14:26
En mand, som var blevet angrebet af en bjørn i den canadiske vildmark, overlevede kun, fordi han tog den tunge beslutning om at spise sin elskede hund.
Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock

Da canadieren Marco Lavoie blev fundet i sidste uge, tre måneder efter at en bjørn havde væltet hans kano og ædt hans madforråd, havde han tabt omkring 40 kilo af sin kropsvægt og var særdeles medtaget. Han var dehydreret, underafkølet og kunne knap tale. At han var i live skyldtes udelukkende, at han havde spist sin kære schæferhund. 44–årige Marco Lavoie tog i midten af juli på en 3–måneders kanotur med sin schæferhund. På et tidspunkt i august blev han angrebet af bjørnen og var overladt til sig selv i vildmarken uden nogen former for ressourcer. Nogle få dage efter angrebet så han ikke andre udveje end at dræbe hunden med en stor sten og spise den. Da Marco Lavoie endelig blev fundet i sidste uge, havde frosten allerede meldt sig. Han var så afpillet, at lægerne anslog, at var der gået en dag eller to mere, var han død af sult. Han er indlagt og befinder sig i en kritisk tilstand. Kilde: nydailynews.com

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout