Bjarke Kirkegaard Nielsen
Lørdag den 22. februar løber Show of Winners 2020 af stablen. Som sædvanlig er der lagt op til det helt store gallashow, når årets mest vindende hunde konkurrerer mod hinanden om at vinde det ærefulde "Winner of Winners".
Programmet er tætpakket med masser af forskellige konkurrencer, både for de rutinerede udstillingshunde, for veteraner og for de helt unge hunde. Desuden kan du også opleve konkurrence i juniorhandling og masser af underholdning.
Hvert år kåres Årets Vinder i forbindelse med Show of Winners. Årets Vinder er en kendt person, som er en ægte hundeven. Tidligere vindere omfatter bl.a. Prins Henrik, Brian Nielsen og Britt Bendixen. I år falder æren til racerkører Jan Magnussen.
Jan Magnussen er ikke bare en sand hundeven, men også Danmarks mest vindende racerkører. Jan har, foruden sin succes som junior i Danmark, været fastansat hos Corvette Racing, vundet 24 timers løbet på Le Mans 4 gange, 12 timers løbet på Daytona 5 gange og 4 IMSA-mesterskaber.
Kom og vær med til at give ham en velfortjent hyldest på scenen, når han modtager sin æresbevisning.
Showet finder sted i Frederiksborgcentret i Hillerød lørdag 22. februar fra klokken 12.00 til klokken 23.00.
Du kan finde hele programmet her