Siccaro farvede byen Orange

30-10-2025 08:55

Marin Lauritzen

Københavns centrum summede d. 25 oktober af hundeglæde, da en stor gruppe engagerede hundeejere og deres hunde deltog i Siccaro's Orange Dog Walk. En event, der dyrkede hundefællesskabet i byen og samtidig fremviste Siccaros seneste lancering af tørredragter i den nye farve Rusty Orange

Copyright Hunden.dk
Foto: Elena Belevanteva, BeInLens
Nyheden fortsætter efter annoncen

Over 90 hundeelskere meldte sig til på kort tid, og efter udvælgelse og enkelte afbud endte vi med en farverig flok på over 60 hunde klædt i orange dækkener. Vi mødtes på Rådhuspladsen og bad til vejrguderne om tørvejr. Herfra gik turen i samlet flok ned ad Strøget, forbi Storkespringvandet til en lille vandpause, videre over Kongens Nytorv, gennem Nyhavn (med en kort regnbyge som følge) og frem til Skuespilhuset, hvor dagen blev rundet af med et lille kig fra solen, et stort tak til deltagerne og et gruppebillede.


Stemningen var helt i top på turen – både blandt hunde og ejere. Alle var glade, hjælpsomme og positive, og selvom der var mange forskellige racer og hunde i alle aldre, gik det over al forventning. Det blev en fantastisk social øvelse for hundene, og mange forbipasserende standsede for at tage billeder og video, mens flere spurgte deltagerne, hvad det hele gik ud på, og ikke mindst hvad hundene var klædt i.

Opmærksomheden fortsatte også efter selve gåturen, da flere af deltagerne meldte tilbage til os, at de blev stoppet igen og igen på vej til bilen, både af danskere og udenlandske turister, der ville høre mere om alle de orange hunde, de havde mødt på Strøget. 

Nyheden fortsætter efter annoncen


Det blev med andre ord en dag fuld af smil, logren og nysgerrige blikke – og helt klart et event vi overvejer at kaste os ud i en anden gang igen. 

Måske i Århus næste gang …

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout