Problematiske muskelhundeejere

30-08-2011 12:31
Der har atter været problematiske episoder med muskelhundeejere. En af episoderne havde et ret specielt forløb, idet en pensionsindehaver så sig nødsaget til i selvforsvar at bide en muskelhundeejer. Hele sagen har nu været for retten.
Copyright Hunden.dk
Politiet havde beslaglagt to hunde, man formodede var ulovlige. Da ejerne forsøgte at tage hundene med sig fra den pension, de var anbragt i, blev pensionsindehaveren skubbet og så sig nødsaget til at bide den ene ejer i skulderen. (Modelfoto: hunden.dk/Tine Luther)

Et 18–årigt tvillingepar havde fået to muskelhundehvalpe foræret, sandsynligvis af racen american staffordshire terrier. Politiet vurderede, at hundene var ulovlige og beslaglagde dem, hvorefter de blev anbragt i en pension i Hirtshals. Det tilkom så ejerne at bevise, at hundene ikke var ulovlig race. Bed så tandprotesen revnede Ejerne besøgte hundene i pensionen flere gange, og en dag forsøgte de at forlade stedet medbringende hundene. Den kvindelige pensionsindehaver stillede sig i vejen for at forhindre tvillingernes forehavende og blev skubbet af den ene tvilling. Det fik hende til at bide ham så eftertrykkeligt i skulderen, at hendes overmundsprotese revnede. Manden forsvandt ud af pensionen, vred og bandende. Pensionsindehaveren fik hans tvillingesøster låse inde i hundeboksen sammen med hvalpene. Dramaets næste udvikling bestod i, at tvillingepigens daværende kærestes dukkede op og truede pensionsindehaveren med at smadre hende med en hjulnøgle, at jævne pensionen med jorden og at pudse rockere på hende. Det lykkedes ikke pensionsindehaveren at gyde olie på vandene, og hun lod modvilligt tvillingerne tage hundene med. Hundene aflivet Både tvillinger og hunde blev fundet dagen efter på en campingplads ved Sæby, og hundene blev aflivet. Udover bortførelsen af hundene har retten i Hjørring også fundet tvillingerne skyldige i et indbrud i en frisørforretning. Strafudmålingen er udsat, til Kriminalforsorgen har udtalt sig. Kilde: nordjyske.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout