Bjarke Kirkegaard Nielsen
Kigger du op mod den grålige vinterhimmel og ser et fly skære langsomt gennem skydækket, kan det være, der sidder to søde hundehvalpe og kigger ned undende ned mod den runde klode, vi bor på.
Hvalpene Daisy og Alba har allerede været rigtig meget igennem i deres korte liv, og nu er de på vej tilbage til landet, hvor det hele startede, Serbien.
Dengang startede deres liv i en vaskeægte hvalpefabrik. De to hunde blev fragtet i bus til Danmark, hvor myndighederne fangede den ulovlige import. De blev overdraget til Dyreværnet, som har kæmpet en hård kamp for hvalpenes overlevelse, og brugt dem til at kickstarte en kampagne mod hvalpefabrikker.
Men netop nu sidder Rikke Christensen-Lee og de to hvalpe højt oppe i himlen med kurs mod Serbien, hvor de to hvalpe skal mødes med deres nye familie, og leve lykkeligt til deres dages ende.