Mentalbeskrivelse aflyst i varmen

24-06-2026 20:55

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Raceledelsen for Golden Retriever har aflyst mentalbeskrivelsen den 28. juni 2026. Beslutningen er taget af hensyn til både hunde og førere i den varslede hedebølge.

 

Copyright Hunden.dk
Mentalbeskrivelsen for golden retrievere den 28. juni 2026 er aflyst på grund af den varslede hedebølge. Foto: Golden Retriever Klubben
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hunde skulle være ude hele dagen

Mentalbeskrivelsen for golden retrievere, der skulle have været afholdt den 28. juni 2026, er aflyst.

Raceledelsen for Golden Retriever skriver i en meddelelse til deltagerne, at beslutningen er truffet i samråd med teamleder Svend Corvinius på grund af den varslede hedebølge.

En mentalbeskrivelse kræver, at alle tilmeldte førere deltager gennem hele dagen. Med de temperaturer, der er meldt ud, vurderer raceledelsen, at det ikke er forsvarligt at gennemføre arrangementet.

Trivsel og sikkerhed først

Nyheden fortsætter efter annoncen

I meddelelsen lægger raceledelsen vægt på, at hundene ikke kan forventes at skulle opholde sig i bilerne i de lange perioder, som dagens program nødvendigvis ville indebære. Derfor er arrangementet aflyst med hensyn til hundenes trivsel og deltagernes sikkerhed.

Det er en beslutning, der rammer tæt på arrangementet og som naturligt nok er ærgerlig for både arrangører og deltagere, men i varmt vejr kan netop ventetid, transport og lange dage hurtigt blive en større belastning end hvad godt er.

Ny mentalbeskrivelse senere på året

Raceledelsen oplyser, at der allerede er en aftale på plads med teamet om at afholde en ny mentalbeskrivelse sidst på året. Alle, der var tilmeldt arrangementet den 28. juni, får fortrinsret til pladserne ved den nye dato.

Tilmeldingsgebyret bliver automatisk refunderet, og tilmelding skal ske på ny, når det nye arrangement åbnes på Hundeweb.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout