Bjarke Kirkegaard Nielsen
Sagen om de to hunde, der forsvandt i en rævegrav for godt to uger siden, har nu taget endnu en drejning.
Torsdag fik ejeren af hundene Annette Dancker den gode besked, at kystdirektoratet havde givet tilladelse til at grave efter hundene, da det var en hastesag.
Meningen var så, at der skulle graves i weekenden, men det blev ikke til noget.
– Der har desværre ikke været gravet i weekenden grundet lodsejerens indsigelse. Jeg har en graver, der vil grave vores hunde ud og fremgangsmåden er blevet forelagt lodsejeren, så vi afventer, at lodsejere giver grønt lys, så vores hunde kan komme ud i dag. Det her kan ikke trække længere ud, lød det tidligere på formiddagen fra Annette Dancker.
Lidt før klokken 12.00 tikkede en sms fra Annette Dancker ind.
– Lodsejer giver ikke tilladelse til at grave vores hunde ud, så indtil videre får jeg ikke lov at grave dem ud, skriver hun i sms’en.
Netop nu er hun gået i gang med at finde en løsning. For naturligvis vil hun have hundene ud.