Tine Luther
Som den britiske lov er nu, er maksimumsstraffen for ejere af hunde, der angriber og dræber et menneske to års fængsel. Nu har regeringen imidlertid sendt et forslag om livstidsfængsel i høring. Regeringen foreslår desuden, at strafferammen for ejere af hunde, der angriber og skader et menneske eller en servicehund, øges til ti års fængsel. 16 MENNESKER BIDT IHJEL Siden 2005 er 16 mennesker i Storbritannien blevet dræbt af hunde. Dyrevelfærdsminister Lord de Mauley fastslår, at hundeangreb er skræmmende, og at man behøver strengere straffebestemmelser på området. HILSES VELKOMMENT AF POSTBUDENE Postbudenes fagforening hilser regeringens lovforslag velkomment. Her mener man ikke, at den nuværende lov harmonerer med, hvor alvorlige hundeangreb er. Kun en enkelt hundeejer er blevet idømt fængselsstraf grundet hundeangreb på et postbud – og når dødsraten som følge af hundeangreb stiger, må der skrappere lovgivning til, lyder det. Kilde: tv2.no